Hvem er jeg

Mit navn er Nathalie.
Jeg er 35 år, gift med Jimmi og mor til tre dejlige børn. Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland, men mødte min mand for 10 år siden og kort tid efter flyttede jeg til Sjælland, hvor vi nu har skabt vores hjem og familie.


Jeg har altid været nysgerrig på mennesker, på det vi bærer med os og på hvordan kroppen ofte fortæller det, vi selv har svært ved at sætte ord på. Kroppen gemmer på så meget visdom, og jeg tror på, at den taler til os, hvis vi giver os tid til at lytte.

I mange år arbejdede jeg som social- og sundhedshjælper og senere som handicaphjælper. Fælles for alt, hvad jeg har lavet, har været min dybe fascination af sammenhængen mellem det fysiske og det psykiske og min respekt for kroppens måde at udtrykke sig på.

For to år siden valgte jeg at følge mit hjerte og begyndte på Body SDS uddannelsen. Det blev starten på en ny rejse, en rejse hjem til mig selv og til det, jeg virkelig brænder for: at hjælpe andre med at finde ro, balance og kontakt til deres krop.

I dag arbejder jeg fuld tid som selvstændig Body SDS behandler, og jeg føler mig både stolt, taknemmelig og privilegeret over at kunne gøre det jeg elsker, hver eneste dag.


Privatlivspolitik

OK
Ring nuBook nuE-mail osFind os